Naivistisk realisme
Efter en pause væk fra kunsten opstod disse naivistisk realistiske moderne kunstværker. Det var til at starte med meget grænseoverskridende at bryde den realistiske streg med den kraftige sorte olie stift og de forskellige farver. Blandingen af det tilfældige og det realistiske gør de to forskelligheder meget tydelige og skaber et yderst moderne kunstværk.
De hovedløse mennesker: Har du prøvet, at hovedet opfører sig tosset? Har du haft en følelse af, at dit hoved er adskilt fra kroppen, fordi hovedet er fyldt med alverdens tanker om eksempelvis ting, der skal huskes, nås og gøres. Har du prøvet at kigge på dig selv udefra? Hvad ser du? Har du prøvet ikke at kunne kende dig selv, fordi hovedet stikker af med dig? Den enkelte og nærmest tegneserieagtige krop bær det tunge fjollede naturalistiske hoved og danner et moderne kunstværk.
De realistiske malerier med den sort olie streg og kraftfulde farver: Jeg har gennem mange år malet naturalistisk kunst. At bryde den naturalistiske streg med en sort oliestift var for mig en meget grænseoverskridende handling; Det endelige resultat fik mig til at grine. Under processen fik jeg følelsen af at gøre grin med ’det perfekte’, ligesom jeg med en kuglepen lavede fjol med de kendte i de kulørte blade som barn.
Gå på opdagelse i billederne, slip fantasien løs og lad den føre dig hvorhen du vil i disse moderne kunstværker.
Få smilet frem i din hverdag ved at pryde dit hjem med et moderne kunstværk.