Moderne kunst relationer og sjove karakterer i farver

Er du interesseret i moderne kunst, så præsenterer jeg her en spændende serie af farverige moderne kunstværker. Motiverne består af fjollede, skæve og farverige mellemmenneskelige relationer.
I serien finder du alt fra kærestepar til mødet med chefen, coachen, kollegaen eller veninden. Kun fantasien sætter grænser med disse moderne kunstværker.

Ideen til denne serie er inspireret af interaktioner blandt mennesker. Mennesker og det som opstår blandt mennesker, har altid været en kæmpe inspiration for mig.

Frisk rummet op med værker fra denne serie af kraftfulde, farvestrålende, barnagtige og moderne kunstværker som skaber liv, glæde og sjove historier i et hvert rum, både privat og i virksomheder. Med denne serie får du moderne kunstværker, som får smilet frem på læben og som gir anledning til mange snakke.

Måske du kan genkende dig selv i en bestemt situation?

De moderne kunstværker er udført på en 3,5 cm. dyb blindramme i gedigen kvalitet. Baggrunden er spartlet med crackel paste og malet i akrylmaling, dette giver et råt look til det moderne kunstværk. Den rå baggrund skaber en sjov kontrast til det farvestålene glansfulde oliemalede motiv. Motivet er tegnet op med en sort oliemalingspen, som fremhæver de sjove karakterer i værket.

De moderne kunstværker måler 40×60 cm. 80X100 cm. og 100X100cm. Størrelserne passer ind i de fleste private stuer og tager sig også godt ud når de er udstillet i virksomheder som har plads til flere værker af samme serie.